Et ulækkert og uværdigt "fag".

[Godzilla]

Men så handler det jo også om, at sætte ind med bedre behandling af misbrugte børn, og opfølgning osv.
Men vil prostitution så forsvinde?
Det tror jeg ikke på, der er andre grunde til prostitutionen - i gamle dage var det ofte kvinder uden mulighed for andre erhverv, elelr for et godt ægteskab. Sådan er det jo ikke mere, og er det så idag, fordi de er dumme og uden andre evner - altså dem, der ikke er blevet misbrugte?
Eller er tesen, at de alle er blevet misbrugte - og kan man så ikke afhjælpe et problem med en rigtig indsats?

Jeg kunne ikke være mere enig. Misbrugte børn og senere voksne skal have hjælp, helt klart. Børn af misbrugere skal også have hjælp.

Om der findes lykkelige ludere skal jeg som tidligere nævnt ikke udtale mig om. Det har jeg ingen mulighed for at vide.

[LoneR]

Humlen ligger måske i, at der ikke er ret meget der er sort eller hvidt.
Nogen er givetvis stakkels mennesker, der har været misbrugt, og derfor ikke ser andre muligheder (selvom det lyder pænt uforståeligt for mig - but anyway) I deres tilfælde må man se på de, der IKKE har valgt denne løsning på smerten, og finde ud af, hvorfor de klarer det på en anden måde, og hvordan.
Nogle gør det, fordi de er narkomaner - og så skal det problem løses - ingen prostitution er så nødvendig for dem. De kunne jo fx bare få gratis stoffer. Eller behandling. Eller begge dele.
Nogle gør det givetvis af dovenskab og uvilje mod det alm, arbejdsmarkeds krav og muligheder.
Og nogle gør det, fordi de kan lide det.
Det er vel kun den første gruppe, der er et problem - de blir så at sige tvunget af deres historie til det - og hvis de fik andre tilbud, så ville det problem løse sig selv.
Men hvad så med alle de mænd, der køber sex?
Hvad er der så galt med dem, og hvordan skal de behandles, og hvad blir der af dem, hvis p. forsvinder?
Er de osse traumatiserede, eller syge eller hvad?

[LoneR]

For mig er det altså ikke særlig umuligt, at tro at der kan findes ludere der godt kan lide jobbet - eller vælger det frit.
Men det betyder ikke at der ikke kan være andre grunde.

[Godzilla]

Nogen er givetvis stakkels mennesker, der har været misbrugt, og derfor ikke ser andre muligheder (selvom det lyder pænt uforståeligt for mig - but anyway)

Ej, Lone, med al den viden du har om psykologi, og alle de erfaringer du har fra dine job, kan det sgu da ikke være særlig uforståeligt for dig?

[Nina]

Jeg synes, at det er en meget spændende tråd!
Der bliver vendt SÅ mange forskellige vinkler på "livet".

Jeg kender så nogle forskellige vinkler også:
Jeg kender en mand, der var jomfru - indtil han blev 32 år.
Han fik så en sød kvinde, der forstod ham, og de havde ca. 15 år sammen, hvorefter hun døde af en hjerneblødning.
Da hun døde. tog vi (gemalen og jeg) os lidt af ham - men så fandt han en gammel prostitueret gadeluder (med HIV) og blev så blanket totalt af af hende (han havde ellers et godt job og en fed arv), hun "tog" det hele fra ham, da han var naiv. *s*
Det værste var næsten, at hun ikke fortalte ham, at hun var smittet, da hun "hev" ham med hjem. (men han havde heldigvis kondomer med i byen).

Hun var ikke "lykkelig gadeluder" - men hun er en person, der "klarer sig" - og hun har aldrig kendt til at have et arbejde - så dét er vel hendes valg og vilkår?

Med hensyn til "nedværdigende arbejde" - så kan jeg ikke forestille mig et samfund - uden at der er nogle til at rydde op efter "os andre"?
Kloakarbejderen, SOSU-assistenten, skraldemanden og gadefejeren - for at nævne nogle eksempler ...
Er de mindre være end os "andre"?

Taxachaufføren, togføreren, buschaufføren?
De bidrager jo også med en hel masse!
Det kræver nok ikke den helt store eksamen - men vi har jo brug for dem allesammen!

Apropos taxachaufføren:

Min far var taxavognmand.
Inden da var han vokset op under trange vilkår med en mor, der døde i barselsseng som 38'årig og efterlod en mand med 6 børn ...
Alle børnene kom tidligt ud "at tjene" hos andre folk, der havde bedre vilkår.
Således kom min far ud "at tjene" som ca. 13'årig hos en indremissionsk bonde, hvor han (min far) boede sammen med køerne i stalden.

Lægehjælp var der ikke - da han fik lungebetændelse - han skulle bare se at blive rask! - så han kunne arbejde.

Men - han kom sig - og senere kæmpede han sig frem i livet og fik kone og børn og en god indtægt.
Han har aldrig været bange for at arbejde - og han har virkelig knoklet sig frem i livet!
Han har virkelig arbejdet - men det vil være lidt for meget her at nævne, hvor mange steder og hvor mange arbejdsområder, han har været beskæftiget indenfor.
Jeg ken godt remse en hel masse op - men det er der vel ingen, der gider at "høre" om.

Men han blev også hyrevognsejer/vognmand på et tidspunkt.

Han blev ved flere lejligheder truet på livet med knive og knojern ...
Han blev overfaldet af røvere ...
Han fik vristet en stor brødkniv fra en passager, der ellers havde lagt kniven over hans strube ...
I skrivebordsskuffen ligger stadig et Rolex-ur - som han fik fravristet en kunde, som stak af fra regningen - og som han "rendte op" på Strøget i København.
Kunden fik at vide, at han kunne hente uret på Taxa-kontoret - men han kom aldrig og forlangte det udleveret.

Jeg synes satme, at de mennesker, der "gider" at have de lusede jobs - fortjener en applaus for deres indsats!

Nu skal dette ikke fortolkes som et surt bidrag til debatten - og jeg fik lidt en overraskelse på et tidspunkt, da jeg mødte en af min fars kollegaer for mange år siden...

Det var helt tilfældigt - og skyldtes en sen nattetime/morgen - efter en druktur på det lokale værtshus - og så skulle vi lige have en tår kaffe og et stykke morgenbrød - inden hjemfarten...
Så mødte jeg en af min fars kollegaer (som jeg ikke kendte) - og vi kom i snak.

Pludselig sagde han så: " Sig mig - er du "Kristian mangepenges datter"?
Det mente jeg jo ikke, at jeg var - men adressen passede...

Da min far døde for godt 6 år siden - så blev jeg først egentlig klar over, hvad den halvfordrukne taxachauffør mente ....
Jo - min far havde mange penge.

Hvad jeg egentlig startede med at skrive - er vel lidt "tabt" nu - men jeg vil prøve at lede tråden tilbage igen:

Det er sq ikke, hvad folk laver (eller ikke laver) - der "gør" mennesker, til hvad de er?

Jeg har dyb respekt for mennesker, der gør et bidrag til at gøre hverdagen bedre for både dem selv og især andre!

Nogle kan kæmpe mere end andre.
Nogle har økonomisk overskud - andre har socialt overskud.
Nogle andre igen - har et sødt væsen og gør noget for andre, der har det svært.

Nå - men det var så kort sagt!

Venlig hilsen
Nina

[misssophie]

jeg tror en del prostituerede er "lykkelige ludere" til at starte med,- for der har alle ulemperne jo ikke vist sig endnu.

spørgsmålet er vel mere om de stadig er lykkelige efter 20 år i branchen???

"forstanderen" Rex inde fra Reden, fortalte at dem der oftest råbte højest om at de var lykkelige ludere, og var med i artikler og reklamer,- faktisk altid endte nede på Reden alligevel... -ret ulykkelige...

ting ændrer sig....

[BeritH]

Selvfølgelig er min holdning farvet af, at jeg ikke tror på myten om den lykkelige luder, samt at hvis hun endelig findes, så udgør hun måske 1-2 procent af de prostituerede. Det er i min verden ikke nok til at legalisere et erhverv, der i den grad er fyldt med overgreb.

De københavnske gader er oversvømmede med handlede kvinder fra Afrika og Østeuropa. Mon de er lykkelige? Mon narkoluderne er lykkelige? Så er der escort-pigerne, som nok tjener en del penge. Hvor mange mon af dem i virkeligheden har valgt jobbet, fordi det var det, de gerne ville? Hvor stor en del af de prostituerede kommer ud af jobbet uden fysiske, psykiske eller sociale handicaps?

Og ja - jeg synes faktisk, at det er et "ulækkert og uværdigt" fag, når så mange af dets udøvere dagligt udsættes for overgreb, vold og fornedrelse. For i modsætning til andre fag, hvor folk kan udsættes for vold, trusler m.m. så er der stort set ingen, der løfter en finger, når en prostitueret udsættes for det.

BeritH

[Mikkel]

Det er i min verden ikke nok til at legalisere et erhverv, der i den grad er fyldt med overgreb.
BeritH

Men er overgrebene så ikke problemet? Og ikke selve det faktum, at der er nogen, der får penge for 6? Vil der være færre eller flere overgreb hvis man får af-tabuiseret faget og skabt bedre mulighed for ordentlige forhold?

Misforstå mig ikke. Jeg tror ikke, at det er lykken at være prostitueret, men skal dét være barren for, om vi som samfund skal forbyde ting?

Jeg synes, der er noget sandt i min oprindelige joke/analogi. Det kan ikke være rimeligt at "vi andre" skal bestemme hvad der er en værdig og/eller tilfredsstillende måde at tjene sine penge på.
Hvis eksemplet med fiskeren eller for den sags skyld taxachaufføren ikke er tilstrækkeligt, hvad så med pornoskuespillere? Eller undertøjsmodeller? Eller massører? Eller kiropraktorer?
Hvor (og hvorfor) skal vi sætte grænsen?

Al tvang er slemt. Det er ulovligt når kvinder fra øst bliver tvunget til at sælge sig selv for skumle bagmænds fortjeneste. Men det ville da da være ligeså ulovligt hvis de blev tvunget til at filetere rødspætter 12 timer i døgnet og aflevere det meste af deres løn til en eller anden stjernepsykopat?

Prostitution er et fag med mange potentielle problemer og faldgruber, men det er der andre ting, der også er. Og vi skal ikke forbyde alt hvad vi ikke kan lide eller som er potentielt problematisk, for så ender vi med en politistat, hvor det eneste tilladte er at have et godkendt 8-4 arbejde, bo i parcelhus med en hund fra den godkendte liste over hunderacer, spise svin og kartofler og dyrke sex i missionærstillingen med lyset slukket og uden at sige noget.

Så lad mennesker selv finde ud af, hvad de vil og hvad de vil finde sig i.
Nogle gange vil de vælge godt og nogle gange skidt.
Det kaldes at leve og det skal alle have lov til.
Uden forbud.

[BeritH]

Al tvang er slemt. Det er ulovligt når kvinder fra øst bliver tvunget til at sælge sig selv for skumle bagmænds fortjeneste. Men det ville da da være ligeså ulovligt hvis de blev tvunget til at filetere rødspætter 12 timer i døgnet og aflevere det meste af deres løn til en eller anden stjernepsykopat?

Det ville absolut heller ikke være i orden, men problemet i dette, er at du sidestiller alle former for overgreb og ikke tager hensyn til at nogle overgreb er værre end andre og nogle mere fornedrende end andre. Og alt andet lige, så er det i vores samfund mere fornedrende at være tvunget til at sælge sig selv til sex end det er at være tvunget til at filetere fisk hele dagen. - Også selvom nogle enkelte måtte mene det modsatte.

Jeg synes faktisk at der er en tendens til at bagatellisere problematikken. Sex ER dybt personligt, hvilket man næppe kan påstå omkring filetering af fisk. Derfor er faren for psykiske men langt større og man kan således ikke drage en direkte sammenligning mellem disse to erhverv.

Prostitution er et fag med mange potentielle problemer og faldgruber, men det er der andre ting, der også er. Og vi skal ikke forbyde alt hvad vi ikke kan lide eller som er potentielt problematisk, for så ender vi med en politistat, hvor det eneste tilladte er at have et godkendt 8-4 arbejde, bo i parcelhus med en hund fra den godkendte liste over hunderacer, spise svin og kartofler og dyrke sex i missionærstillingen med lyset slukket og uden at sige noget.

Men jeg mener stadig vi skal beskytte de svage i samfundet, og med så stor en procentdel af de prostituerede, de ender med at få men af den ene eller anden type, så kan vi ikke bare vende den liberale kind til og lade som om det ikke sker. Der er altid gråzoner, men når noget er meget mørkegråt eller sort, så mener jeg godt, man kan lave forbud.

Så lad mennesker selv finde ud af, hvad de vil og hvad de vil finde sig i.
Nogle gange vil de vælge godt og nogle gange skidt.
Det kaldes at leve og det skal alle have lov til.
Uden forbud.

Det er i min verden noget forbandet vrøvl. Her forudsætter du at alle menneske er i stand til at sætte personlige grænser, hvilket jo ikke er tilfældet. I så fald var der langt færre, der havnede i prostitution. Et samfund uden forbud er jo utopi.

BeritH

[MetteboDeluxe]

Berit Jeg forstår så ikke hvorfor vi ikke skal hjælpe dem der ikke kan sætte grænser i stedet for at skære dem der kan over med samme kniv.
Politiet bliver også udsat for overgreb, men hvis de ikke kan magte det (i længden) står der mange klar til at hjælpe og støtte dem. Det samme gælder (udbrændte) pædagoger. Hvor mange tror du den prostituerede får hjælp af, bortset fra Reden der udtaler sig igen og igen på gadeluderens vegne. Og der har I sikkert ret - det er nok ikke der, de glæder sig mest til at møde på arbejde, men ville de glæde sig mere til at møde som sosuhjælper?

Lad mennesker træffe deres egne valg og hjælp i stedet for at fordømme hvis det går galt i processen.