Så I monstro miniserien om Dronning Elisabeth I de foregående to aftener?
Det gjorde jeg, og det ER jo ikke første gang man hører om kvindelige regenter fra fortiden :mrgreen:
Lad det være sagt med det samme: Jeg præsterede et klokkerent 00 i historie - jeg ved ingenting om noget som helst :oops:
Derfor kan jeg slet ikke fatte, at kvinder har kunnet være regenter før i tiden - altså ikke bare kransekagefigurer, men markante statsoverhoveder. :shock:
Her gik jeg rundt og troede at kvinder har været undertrykt helt frem til...ja, altså til vor tid - er vi egentlig ikke stadig sådan lidt små-undertrykte? :roll:
Det hænger da IKKE sammen med at Great Britains ophav var en kvinde??? :roll:
Var der ikke også én der hed Dagmar? Og der MÅ jo have været en dronning Margrethe den første af Dannevang...Og kleopatra og øøøh...der har været mange flere, som jeg af uransagelige grunde ikke lige kan komme i tanker om.... ](*,)
Forklaring ??? :D
Der er noget, der ikke passer ind i mit verdensbillede...
Der er noget, der ikke passer ind i mit verdensbillede...
Venlig hilsen
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Ja, det er ikke så simpelt...
:P
Den første Magrethe:
[i]Valdemar Atterdags største udenrigspolitiske triumf viste sig at blive ægteskabet mellem hans datter Margrete og kong H?åkon 6. af Norge. Efter Valdemars død i 1375 blev Margretes søn, Oluf, valgt til konge i Danmark, og hun overtog styret i hans navn. Efter b?åde H?åkons og Olufs død lod Margrete sig i 1387 hylde som hersker over Danmark; ?ret efter blev hun først valgt til regent i Norge, og snart efter gjorde de svenske adelige hende også? til Sveriges hersker.
Kalmarunionen skabte 1397 et forfatningsmæssigt grundlag for trestatsunionen, da Margretes slægtning Erik 7. af Pommern blev kronet som unionskonge.
:P
Den første Magrethe:
[i]Valdemar Atterdags største udenrigspolitiske triumf viste sig at blive ægteskabet mellem hans datter Margrete og kong H?åkon 6. af Norge. Efter Valdemars død i 1375 blev Margretes søn, Oluf, valgt til konge i Danmark, og hun overtog styret i hans navn. Efter b?åde H?åkons og Olufs død lod Margrete sig i 1387 hylde som hersker over Danmark; ?ret efter blev hun først valgt til regent i Norge, og snart efter gjorde de svenske adelige hende også? til Sveriges hersker.
Kalmarunionen skabte 1397 et forfatningsmæssigt grundlag for trestatsunionen, da Margretes slægtning Erik 7. af Pommern blev kronet som unionskonge.
-
Lone
Ak, jamen Lone - det er jo et af mine specialer - kvinder og deres rettigheder.
Vil du have et lille foredrag?
Meeen det har set sort ud - men der er altid nogle, for hvem det har set mindre sort ud.
Selv i tider hvor kvinder ikke måtte eje noget, var der kvinder med ejendom.
Slægten og godset kom fremfor alt - selv foran kvinders undertrykkelse som ellers var legio- så derfor var der altså muligheder for nogen.
Vil du have et lille foredrag?
Meeen det har set sort ud - men der er altid nogle, for hvem det har set mindre sort ud.
Selv i tider hvor kvinder ikke måtte eje noget, var der kvinder med ejendom.
Slægten og godset kom fremfor alt - selv foran kvinders undertrykkelse som ellers var legio- så derfor var der altså muligheder for nogen.
hvis ikke Lone vil, så vil JEG gerne have dét lille foredrag - det er ALTID spændende at få udvidet sin horisont!
=D>
( - skulle den endelig af vanvare blive FOR bred, horisonten, så kan man vel indskrænke den lidt igen ved fx. at læse Se&Hør eller Lægeromanen i en måneds tid? :mrgreen: )
Og skær det bare ud i pap: min uvidenhed i historie kan kun lignes ved min ditto i geografi.
(sidstnævnte hører antagelig sammen med min manglende stedsans: jeg er ligeglad med hvor Montenegro er - jeg vil bare gerne vide hvor jeg SELV er!??! ](*,) )
=D>
( - skulle den endelig af vanvare blive FOR bred, horisonten, så kan man vel indskrænke den lidt igen ved fx. at læse Se&Hør eller Lægeromanen i en måneds tid? :mrgreen: )
Og skær det bare ud i pap: min uvidenhed i historie kan kun lignes ved min ditto i geografi.
(sidstnævnte hører antagelig sammen med min manglende stedsans: jeg er ligeglad med hvor Montenegro er - jeg vil bare gerne vide hvor jeg SELV er!??! ](*,) )
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
-
Lone
(hvordan får man 0 i Historie?...)
I løbet af sen vikingetid konsolideredes landet som en nation med en hersker - en konge. Indtil da havde lovene ikke været nedskrevet men var overleverede mundtligt, men i forbindelse med kongens ejerskab af landet opstod der et behov for med sikkerhed at kunne fastslå loven.
De såkaldte landskabslove blev den lovgivning der var gældende for landet: Jyske Lov, Skånske Lov, Sjællandske osv. Hertil var der ligeledes en række købstadslove, som regulerede livet i købstaden.
Specielt for disse kan sige, at de ofte er anvendt efter direkte forlæg fra tysk lovgivning.
Landskabslovene rummede naturligvis en nedskrivning af gængs praksis indtil da, men alligevel kan man ikke med sikkerhed sige, hvordan retspraksis var, førend lovene blev nedskrevet og der opstod skriftlige retsprotokoller.
At en lov eksisterer og dermed et behov for at regulere den menneskelige adfærd, er ingen garanti for at loven overholdes, eller at man rent faktisk har gjort som loven foreskrev. Tværtimod kan man ofte se, hvorledes lovens ord bliver indskærpet atter og atter- borgerne overholdt altså ikke lovens bestemmelser.
(men det er en anden histoire - læs [i:b8d52feba3]Ole Fenger [/i:b8d52feba3]om dansk lovgivning)
Ifølge landskabslovene havde kvinder ingen selvstændig ejendomsret.
Dette betyder ikke at hun ikke kunne eje noget, men at hun var afhængig af ægtemand eller mandlige familiemedlemmer for at kunne forvalte sin ejendom.
Slægten, jorden og arvefølgen var det vigtigste i Middelalderen og derfor var det vigtigere at bevare ejendommen i slægtens eje, end at fratage en kvinde råderet over sin ejendom.
Trods de forskellige begrænsninger såvel i retten til at eje jord, som retten til at drive erhverv for kvinder er der utallige eksempler på, at kvinder alligevel ejede store godser ( Birgitte Gøye t.x) eller at de selvstændigt drev handel og håndværk.
Dette ses i retsprotokollerne for købstæderne, hvor kvinder har været indblandet i forskellige tvister og det fremgår altså, at de drev handel eller andet erhverv ( ses i at de fx anklages for at snyde, eller idømmes bod osv).
En kvinde der er gift får andre rettigheder end den ugifte. Hun ejer gods og ejendom [i:b8d52feba3]i fællig [/i:b8d52feba3]med sin mand.
Bliver hun enker ses det meget ofte, at hun helt selvstændigt forvalter sin ejendom og sin formue, selvom der i loven står, at hun skal rådføre sig emd mandlige familiemedlemmer.
En enke regnes for at være en selvstændig person, hun kan være godsejer, købmand, eller drive et erhverv - der er mange eksempler på kvinder som driver mandens værksted videre med svende og lærlinge, uden at gifte sig igen.
I retsprotokollerne er der ligeledes mange eksempler på, at enker står som garanter ved lån, eller som kautionister, noget der jo kun kan finde sted, såfremt man har råderet over egen formue.
Landskabslovene foreskriver således at kvinder er underordnet manden, men i praksis er der mange eksempler på, at kvinder havde frie muligheder og at de udnyttede dem.
Lovenes foreskrifter forholder sig til det ene faktum, at godset ( jord og ejendom) skal bevares intakt indenfor slægten - derfor de lovmæssige begrænsninger: kvinder kunne jo få børn med mange mænd og dermed risikere at skulle fordele slægtens ejendom til andre.
Derfor også de strenge straffe for hor og utroskab for gifte kvinder.
En mand kunne købe sig fri fra mord på sine kone og dennes elsker, dog kun såfremt han kunne bevise, at han havde grebet dem på fersk gerning i sengen - ved netop at fremvise det blodige lagen, efter drab på dem, ligeledes skulle han have et vidne.
Der fødtes utallige børn udenfor ægteskab og var utallige tilfælde af samliv uden ægteskab. Her forholdt man sig ofte til vikingetidens skikke: at det [i:b8d52feba3]ord[/i:b8d52feba3] man havde givet hinanden var det vigtigste, og at man kunne bryde ordet, når man ikke ønskede hinanden længere.
Det kirkelige ægteskab var ikke specielt væsentligt i tidlig middelalder.
Mænd kunne "lyse deres uægte børn i kuld og køn" og dermed inddrage dem i slægten - hvilket også har været set i kongefamilier -
Altså: kvinder fungerede som selvstændige individer med ejendom og formue, på trods af lovens indstilling om kvindens økonomiske uselvstændighed.
Ligeledes fandt kvinder plads i klostre til studier og skrivning, malerkunst osv - der er vældig mange kvindelige udøvende kunstnere indenfor såvel skrivekunst og malekunst.
Kvinder havde altså her et acceptabelt frirum til at frigøre sig for forpligtelsen mod slægten (at føre den videre)- og kunne således studere på lige fod med mænd.
Traditionel historieforskning har fastholdt at kvinden var uselvstændig, et faktum der hidrører fra slutningen af det 19 årh og begyndelsen af det 20. hvor kvinders rettigheder indskrænkedes VÆSENTLIGT.
Nu blev det moderne med kvinden som uselvstændigt, underordnet individ uden rettigheder - og en langt større ufrihed vedr. økonomi, handlekraft osv.
Læs bare den tids filosoffer mv i deres udtalelser om kvinden som underordnet manden, som dyrisk tænkende og som ledet af sine ureflekterede følelser - Kvinden som primitiv.
Kvinders ufrihed og manglende adgang til lige rettigheder tilskriver sig væsentligst denne tid - som altså ikke er så fjern.
Som kuriøse elementer fra Middelalderen kan nævnes at mange kvinder i mandserhverv valgte at leve iklædt mandsdragt, vel som et symbol på at de udfyldte en mands plads i samfundet.
At en væsentlig anklage mod Jeanne d´Arc netop var at hun var iført mandstøj og nægtede at iføre sig kvindetøj under sin retssag.
At iflg. Riber Ret var straffen for tyveri hængning, men at hensyn til anstændigheden medførte,at straffen for kvindelige tyve var levende begravelse, idet det var uanstændigt at se hende hænge.
Jeg ved ikke om dette nogensinde faktisk fandt sted - men en grum passus.
Håber dette gav jeg lidt mere indsigt, ellers sig til.
[img:b8d52feba3]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f8/Margrete_1.jpg/250px-Margrete_1.jpg[/img:b8d52feba3]
Meget flot side om Middelalderens klædedragt - bemærk nogle links virker ikke. Scroll nedad.
[url=http://www.costumegallery.com/Medieval.htm] Middelalderens klædedragt[/url]
I løbet af sen vikingetid konsolideredes landet som en nation med en hersker - en konge. Indtil da havde lovene ikke været nedskrevet men var overleverede mundtligt, men i forbindelse med kongens ejerskab af landet opstod der et behov for med sikkerhed at kunne fastslå loven.
De såkaldte landskabslove blev den lovgivning der var gældende for landet: Jyske Lov, Skånske Lov, Sjællandske osv. Hertil var der ligeledes en række købstadslove, som regulerede livet i købstaden.
Specielt for disse kan sige, at de ofte er anvendt efter direkte forlæg fra tysk lovgivning.
Landskabslovene rummede naturligvis en nedskrivning af gængs praksis indtil da, men alligevel kan man ikke med sikkerhed sige, hvordan retspraksis var, førend lovene blev nedskrevet og der opstod skriftlige retsprotokoller.
At en lov eksisterer og dermed et behov for at regulere den menneskelige adfærd, er ingen garanti for at loven overholdes, eller at man rent faktisk har gjort som loven foreskrev. Tværtimod kan man ofte se, hvorledes lovens ord bliver indskærpet atter og atter- borgerne overholdt altså ikke lovens bestemmelser.
(men det er en anden histoire - læs [i:b8d52feba3]Ole Fenger [/i:b8d52feba3]om dansk lovgivning)
Ifølge landskabslovene havde kvinder ingen selvstændig ejendomsret.
Dette betyder ikke at hun ikke kunne eje noget, men at hun var afhængig af ægtemand eller mandlige familiemedlemmer for at kunne forvalte sin ejendom.
Slægten, jorden og arvefølgen var det vigtigste i Middelalderen og derfor var det vigtigere at bevare ejendommen i slægtens eje, end at fratage en kvinde råderet over sin ejendom.
Trods de forskellige begrænsninger såvel i retten til at eje jord, som retten til at drive erhverv for kvinder er der utallige eksempler på, at kvinder alligevel ejede store godser ( Birgitte Gøye t.x) eller at de selvstændigt drev handel og håndværk.
Dette ses i retsprotokollerne for købstæderne, hvor kvinder har været indblandet i forskellige tvister og det fremgår altså, at de drev handel eller andet erhverv ( ses i at de fx anklages for at snyde, eller idømmes bod osv).
En kvinde der er gift får andre rettigheder end den ugifte. Hun ejer gods og ejendom [i:b8d52feba3]i fællig [/i:b8d52feba3]med sin mand.
Bliver hun enker ses det meget ofte, at hun helt selvstændigt forvalter sin ejendom og sin formue, selvom der i loven står, at hun skal rådføre sig emd mandlige familiemedlemmer.
En enke regnes for at være en selvstændig person, hun kan være godsejer, købmand, eller drive et erhverv - der er mange eksempler på kvinder som driver mandens værksted videre med svende og lærlinge, uden at gifte sig igen.
I retsprotokollerne er der ligeledes mange eksempler på, at enker står som garanter ved lån, eller som kautionister, noget der jo kun kan finde sted, såfremt man har råderet over egen formue.
Landskabslovene foreskriver således at kvinder er underordnet manden, men i praksis er der mange eksempler på, at kvinder havde frie muligheder og at de udnyttede dem.
Lovenes foreskrifter forholder sig til det ene faktum, at godset ( jord og ejendom) skal bevares intakt indenfor slægten - derfor de lovmæssige begrænsninger: kvinder kunne jo få børn med mange mænd og dermed risikere at skulle fordele slægtens ejendom til andre.
Derfor også de strenge straffe for hor og utroskab for gifte kvinder.
En mand kunne købe sig fri fra mord på sine kone og dennes elsker, dog kun såfremt han kunne bevise, at han havde grebet dem på fersk gerning i sengen - ved netop at fremvise det blodige lagen, efter drab på dem, ligeledes skulle han have et vidne.
Der fødtes utallige børn udenfor ægteskab og var utallige tilfælde af samliv uden ægteskab. Her forholdt man sig ofte til vikingetidens skikke: at det [i:b8d52feba3]ord[/i:b8d52feba3] man havde givet hinanden var det vigtigste, og at man kunne bryde ordet, når man ikke ønskede hinanden længere.
Det kirkelige ægteskab var ikke specielt væsentligt i tidlig middelalder.
Mænd kunne "lyse deres uægte børn i kuld og køn" og dermed inddrage dem i slægten - hvilket også har været set i kongefamilier -
Altså: kvinder fungerede som selvstændige individer med ejendom og formue, på trods af lovens indstilling om kvindens økonomiske uselvstændighed.
Ligeledes fandt kvinder plads i klostre til studier og skrivning, malerkunst osv - der er vældig mange kvindelige udøvende kunstnere indenfor såvel skrivekunst og malekunst.
Kvinder havde altså her et acceptabelt frirum til at frigøre sig for forpligtelsen mod slægten (at føre den videre)- og kunne således studere på lige fod med mænd.
Traditionel historieforskning har fastholdt at kvinden var uselvstændig, et faktum der hidrører fra slutningen af det 19 årh og begyndelsen af det 20. hvor kvinders rettigheder indskrænkedes VÆSENTLIGT.
Nu blev det moderne med kvinden som uselvstændigt, underordnet individ uden rettigheder - og en langt større ufrihed vedr. økonomi, handlekraft osv.
Læs bare den tids filosoffer mv i deres udtalelser om kvinden som underordnet manden, som dyrisk tænkende og som ledet af sine ureflekterede følelser - Kvinden som primitiv.
Kvinders ufrihed og manglende adgang til lige rettigheder tilskriver sig væsentligst denne tid - som altså ikke er så fjern.
Som kuriøse elementer fra Middelalderen kan nævnes at mange kvinder i mandserhverv valgte at leve iklædt mandsdragt, vel som et symbol på at de udfyldte en mands plads i samfundet.
At en væsentlig anklage mod Jeanne d´Arc netop var at hun var iført mandstøj og nægtede at iføre sig kvindetøj under sin retssag.
At iflg. Riber Ret var straffen for tyveri hængning, men at hensyn til anstændigheden medførte,at straffen for kvindelige tyve var levende begravelse, idet det var uanstændigt at se hende hænge.
Jeg ved ikke om dette nogensinde faktisk fandt sted - men en grum passus.
Håber dette gav jeg lidt mere indsigt, ellers sig til.
[img:b8d52feba3]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f8/Margrete_1.jpg/250px-Margrete_1.jpg[/img:b8d52feba3]
Meget flot side om Middelalderens klædedragt - bemærk nogle links virker ikke. Scroll nedad.
[url=http://www.costumegallery.com/Medieval.htm] Middelalderens klædedragt[/url]
-
Lone
By the way:
[b:6e7368d88e]Dronning Dagmar ligger i Ribe syg
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi [/b:6e7368d88e]
Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,
til Ringsted mon de hende vente.
Alle de fruer, i Danmark er,
dem lader hun til sig hente.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
[i:6e7368d88e]
Dr. Dagmar spejder mod sit nye fædreland[/i:6e7368d88e]
[img:6e7368d88e]http://www.ribekommune.dk/pictures/dagmar-gråblå_small.JPG[/img:6e7368d88e]
[i:6e7368d88e]Dronning Dagmar - Prinsesse Margaretha af Böhmen - blev født i kongeborgen Vysehrad i Prag i slutningen af 1100-tallet. Nøjagtig hvornår vides ikke. Denne borg står stadig og er fantastisk at gå rundt i.
Dagmar var datter af Premysl Ottokar I - konge af Böhmen - og Edel af Meissen. Hun kom til Danmark og blev gift med Valdemar Sejr i 1205 - fødte Valdemar d. Unge i 1209 og døde d. 24. maj 1212. Den mand hun giftede sig med var "konge af guds nåde" og både over "de danske og de slaver". Det var det han kaldte sig og det var den politiske og religiøse vision - et dansk/slavisk storrige.[/i:6e7368d88e]
Og hun døde vist af pest.
[b:6e7368d88e]Dronning Dagmar ligger i Ribe syg
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi [/b:6e7368d88e]
Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,
til Ringsted mon de hende vente.
Alle de fruer, i Danmark er,
dem lader hun til sig hente.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
[i:6e7368d88e]
Dr. Dagmar spejder mod sit nye fædreland[/i:6e7368d88e]
[img:6e7368d88e]http://www.ribekommune.dk/pictures/dagmar-gråblå_small.JPG[/img:6e7368d88e]
[i:6e7368d88e]Dronning Dagmar - Prinsesse Margaretha af Böhmen - blev født i kongeborgen Vysehrad i Prag i slutningen af 1100-tallet. Nøjagtig hvornår vides ikke. Denne borg står stadig og er fantastisk at gå rundt i.
Dagmar var datter af Premysl Ottokar I - konge af Böhmen - og Edel af Meissen. Hun kom til Danmark og blev gift med Valdemar Sejr i 1205 - fødte Valdemar d. Unge i 1209 og døde d. 24. maj 1212. Den mand hun giftede sig med var "konge af guds nåde" og både over "de danske og de slaver". Det var det han kaldte sig og det var den politiske og religiøse vision - et dansk/slavisk storrige.[/i:6e7368d88e]
Og hun døde vist af pest.
Spændende, spændende - tak for foredraget =D>
Hvorfor var historie så usandsynligt kedeligt i skolen? Jaltakonferencen står for mig som noget af det kedeligste, der har fundet sted i verdenshistorien - ufatteligt at nogen har gidet skrive bøger om det! :roll:
Hvordan man får 0 i historie? Det er da nemt. Jeg mindes i hvert fald ikke at have gjort nogen særlig indsats for det :mrgreen:
Jeg HAR flere spørgsmål - jeg skal bare tygge lidt på det først.
Det er sjovt, det dér med, at kvinderne måtte gå i kloster, hvis de ville studere/udøve kunst :lol:
Kan det tages som et udtryk for at dengang som i dag, er det ikke mændene, men børnene, der sætter os ud af spillet? :lol:
Hvorfor var historie så usandsynligt kedeligt i skolen? Jaltakonferencen står for mig som noget af det kedeligste, der har fundet sted i verdenshistorien - ufatteligt at nogen har gidet skrive bøger om det! :roll:
Hvordan man får 0 i historie? Det er da nemt. Jeg mindes i hvert fald ikke at have gjort nogen særlig indsats for det :mrgreen:
Jeg HAR flere spørgsmål - jeg skal bare tygge lidt på det først.
Det er sjovt, det dér med, at kvinderne måtte gå i kloster, hvis de ville studere/udøve kunst :lol:
Kan det tages som et udtryk for at dengang som i dag, er det ikke mændene, men børnene, der sætter os ud af spillet? :lol:
Venlig hilsen
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Selvom kvinderne på ingen måde havde de samme rettigheder som mænd under Elizabeth den 1. så er det påfaldende at lige netop mens hun regerede var Europa fuld af stærke kvinder med magt. Elizabeth i England. Mary Stuart i Skotland, Holland havde en kvindelig regent so jeg dog har glemt navnet på og eftersom den franske konge var mindreårig blev landet mere eller mindre regeret af hans mor.
Elizabeths vej til tronen var en kamp om magt og religion. Katolikker mod protestanter. Havde Elizabeth ikke fået tronen var den blevet besat af Mary Stuart som også havde en dråbe Tudorblod i årene og hun var katolik. At Elizabeth blev dronning skyldes for en stor del Filip af Spanien. Han var gift med Elizabeths storesøster (Bloody Mary) der regerede før hende. Han var fra det mægtige katolske Spanien og han overtalte Mary til at udnævne Elizabeth til sin arving. Det gjorde han fordi det dengang var skik at man overtog sin forgængers enke. Han regnede med at han kunne gifte sig med Elizabeth når Mary var død. (Mary var meget ældre end han) og på den måde beholde den engelske krone (Da en regerende dronnings mand ville blive regerende konge og hun dermed bare almindelig dronning) Filip nåede ikke at blive kronet konge af England under Mary, men regnede med at kunne blive det når han giftede sig med Elizabeth. På denne måde ville han ikke bare kunne holde England katolsk, han ville også have England som forbundsfælde mod Frankrig.
Da Elizabeth så blev kronet var hun jo smart. Hun giftede sig ikke og beholdt derfor magten selv. Problemet kom så da hun skulle til at vælge en arving. Det var hun enormt længe om, men valget faldt til sidst på Mary Stuarts søn, kongen af Skotland. Han var protestant og det var en god politisk aftale.
Jeg tror jeg stopper her. Jeg er ikke til at stoppe igen når der først er historie på tapetet.
Elizabeths vej til tronen var en kamp om magt og religion. Katolikker mod protestanter. Havde Elizabeth ikke fået tronen var den blevet besat af Mary Stuart som også havde en dråbe Tudorblod i årene og hun var katolik. At Elizabeth blev dronning skyldes for en stor del Filip af Spanien. Han var gift med Elizabeths storesøster (Bloody Mary) der regerede før hende. Han var fra det mægtige katolske Spanien og han overtalte Mary til at udnævne Elizabeth til sin arving. Det gjorde han fordi det dengang var skik at man overtog sin forgængers enke. Han regnede med at han kunne gifte sig med Elizabeth når Mary var død. (Mary var meget ældre end han) og på den måde beholde den engelske krone (Da en regerende dronnings mand ville blive regerende konge og hun dermed bare almindelig dronning) Filip nåede ikke at blive kronet konge af England under Mary, men regnede med at kunne blive det når han giftede sig med Elizabeth. På denne måde ville han ikke bare kunne holde England katolsk, han ville også have England som forbundsfælde mod Frankrig.
Da Elizabeth så blev kronet var hun jo smart. Hun giftede sig ikke og beholdt derfor magten selv. Problemet kom så da hun skulle til at vælge en arving. Det var hun enormt længe om, men valget faldt til sidst på Mary Stuarts søn, kongen af Skotland. Han var protestant og det var en god politisk aftale.
Jeg tror jeg stopper her. Jeg er ikke til at stoppe igen når der først er historie på tapetet.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
