I skal lige se min alletiders grimmeste, mest selvhøjtidelige, diktatoriske, ubetinget egocentrerede og skønneste hunkat: Missepigen! Hun havde et ego som ville gøre enhver diktator grøn af misundelse, og hun var overbevist om at jeg var sat i verden for at opfylde alle hends behov når hun bare troede at hun havde dem. Hvis det regnede og hun ville ud, gik hun og skældte ud på MIG! Jeg kunne jo for f... da sørge for at det holdt op med at være vådt når HUN skulle ud! :evil:
Her er hun:
[img:f19993a5e4]http://i11.photobucket.com/albums/a179/daisy1110/kattekys.jpg[/img:f19993a5e4]
Vi kysser ikke, hun havde bare et eller andet med at slikke på min hage? :roll:
Hun var perser, men jeg har klippet hende. Hun kunne ikke fordrage at blive børstet, og hun blev så glad og killingeagtig når hun slap af med alt det hår, så vi tog slagsmålet 2 X årligt. Når hun var nyklippet vaskede hun sig stort set konstant i en uge. Det var ikke godt med en pels hun ikke selv kunne holde ren, stakkels kræ. Hun er den eneste kat jeg har set som havde morgenhår! :lol:
Åh, hvor jeg dog savner den kat. Hun var totalt fejlavlet, men sikke en personlighed!! :shock:
Mussolina, alias Gud, alias Missepigen
Mussolina, alias Gud, alias Missepigen
Godzilla....the Donkeymom 
Don't underestimate the power of denial.
Don't underestimate the power of denial.
Hvor er hun bare skøn.
Persere er herlige. De er, efter min mening, tudegrimme og de ser altid snorfornærmede ud, men de har den skønneste personlighed.
Jeg har desværre ikke nogen billeder af min Lauritz. Han var stor, rød og uformelig. Hans øjenvipper vendte indad, så han græd altid, men dyrlægen der var tilknyttet kattehjemmet opererede ham for mig inden jeg fik ham hjem. Han manglede praktisk talt alle tænderne. Han havde kun de 4 hugtænder. Så alt hans mad blev blødt op og most. Han var skøn.
Men jeg kan vise dig en anden vidunderlig fejlavlet personlighed. Hun lever i bedste velgående. Min missepige Ribe.
Jeg hentede hende oppe ved dyrlægen. Hun var fundet i bonbon-land om vinteren hvor parken var lukket. Noget personale havde fanget hende og afleveret hende hos kattehjemmet. Hun var så mager at hun ikke kunne stå op. Hun lå bare. Jeg kastede et blik på hende og min første tanke var at det kun kunne gå for langsomt med at få aflivet det sølle skravl. Men så åbnede hun øjnene og de var lyseblå. Hun så på mig og fortalte at hun skulle med mig hjem. Som sagt så gjort. Ribe kom med hjem og blev langsomt fedet op. Hun var enormt klodset og dyrlægen fandt ud af at hun næsten var blind. Tilsyneladende var det en noget der kom med underernæring for i dag ser hun fint og han både klatre i træer og tæve de andre katte.
Da jeg flyttede på kollegie og måtte lade Lauritz blive hjemme flyttede Ribe med mig. Hun er min lille pige og vi boede godt derude. Hun virkede ikke specielt ked af ikke at kunne komme ud.
Så fandt jeg Anders og Ribe forelskede sig fuldkommen. Forræderriske lille missedyr. Nu var jeg pludselig ikke god nok mere. Det var kun Anders.
Efter vi er flyttet ud på gården er hun begyndt at komme ud igen og hun nyder at komme ud og hoppe i vandpytter og derefter at komme ind og tørre fødder af i en af os. Hun er ikke kun forelsket i Anders mere, men er blevet mors pige igen.
[img:42c5aaabc8]http://gallery.dotle.dk/Ribe/.cache/640x426-100_0126.JPG[/img:42c5aaabc8]
Smukke Ribe.
[img:42c5aaabc8]http://gallery.dotle.dk/Ribe/.cache/640x480-100_0027.JPG[/img:42c5aaabc8]
Mig og Ribe ser tv.
[img:42c5aaabc8]http://gallery.dotle.dk/Ribe/.cache/640x480-100_0022.JPG[/img:42c5aaabc8]
Ribe og Anders.
Persere er herlige. De er, efter min mening, tudegrimme og de ser altid snorfornærmede ud, men de har den skønneste personlighed.
Jeg har desværre ikke nogen billeder af min Lauritz. Han var stor, rød og uformelig. Hans øjenvipper vendte indad, så han græd altid, men dyrlægen der var tilknyttet kattehjemmet opererede ham for mig inden jeg fik ham hjem. Han manglede praktisk talt alle tænderne. Han havde kun de 4 hugtænder. Så alt hans mad blev blødt op og most. Han var skøn.
Men jeg kan vise dig en anden vidunderlig fejlavlet personlighed. Hun lever i bedste velgående. Min missepige Ribe.
Jeg hentede hende oppe ved dyrlægen. Hun var fundet i bonbon-land om vinteren hvor parken var lukket. Noget personale havde fanget hende og afleveret hende hos kattehjemmet. Hun var så mager at hun ikke kunne stå op. Hun lå bare. Jeg kastede et blik på hende og min første tanke var at det kun kunne gå for langsomt med at få aflivet det sølle skravl. Men så åbnede hun øjnene og de var lyseblå. Hun så på mig og fortalte at hun skulle med mig hjem. Som sagt så gjort. Ribe kom med hjem og blev langsomt fedet op. Hun var enormt klodset og dyrlægen fandt ud af at hun næsten var blind. Tilsyneladende var det en noget der kom med underernæring for i dag ser hun fint og han både klatre i træer og tæve de andre katte.
Da jeg flyttede på kollegie og måtte lade Lauritz blive hjemme flyttede Ribe med mig. Hun er min lille pige og vi boede godt derude. Hun virkede ikke specielt ked af ikke at kunne komme ud.
Så fandt jeg Anders og Ribe forelskede sig fuldkommen. Forræderriske lille missedyr. Nu var jeg pludselig ikke god nok mere. Det var kun Anders.
Efter vi er flyttet ud på gården er hun begyndt at komme ud igen og hun nyder at komme ud og hoppe i vandpytter og derefter at komme ind og tørre fødder af i en af os. Hun er ikke kun forelsket i Anders mere, men er blevet mors pige igen.
[img:42c5aaabc8]http://gallery.dotle.dk/Ribe/.cache/640x426-100_0126.JPG[/img:42c5aaabc8]
Smukke Ribe.
[img:42c5aaabc8]http://gallery.dotle.dk/Ribe/.cache/640x480-100_0027.JPG[/img:42c5aaabc8]
Mig og Ribe ser tv.
[img:42c5aaabc8]http://gallery.dotle.dk/Ribe/.cache/640x480-100_0022.JPG[/img:42c5aaabc8]
Ribe og Anders.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
På kontrakten fra kattehjemmet står hendes farve betegnet som "mærkeligfarvet". Jeg kalder det risengrødsfarvet. Hun er hvis med kanelfarvet plet på ryggen og halen er en sort ske. Hvis der er nogen kattekyndige der ved hvad den farve rigtigt hedder, så vil jeg gerne vide det.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
-
aribeth
Sikke et par skønne missekatter....
=D>
Gukuvi: Vi havde en trefarvet hunkat, eller mudderfarvet, for farverne var blandet så godt, at det kun var i hovedet der var rigtige afgrænsninger.
Hun havde ikke noget hvidt på sig, men hun avlede tre røde hankatte en sort hankat og en rød hunkat i et kuld. Er det normalt med en rød hunkat fra sådan en morkat? Faderen var helt sikkert rød, ham havde vi ofte besøg af, men jeg tror nu at den sort hvide hankat, der kom forbi en enkelt dag kan have været far til den sorte killing vi havde i det ellers røde kuld?!
Er det en helt skør teori eller?
Hilsen
Katrine
=D>
Gukuvi: Vi havde en trefarvet hunkat, eller mudderfarvet, for farverne var blandet så godt, at det kun var i hovedet der var rigtige afgrænsninger.
Hun havde ikke noget hvidt på sig, men hun avlede tre røde hankatte en sort hankat og en rød hunkat i et kuld. Er det normalt med en rød hunkat fra sådan en morkat? Faderen var helt sikkert rød, ham havde vi ofte besøg af, men jeg tror nu at den sort hvide hankat, der kom forbi en enkelt dag kan have været far til den sorte killing vi havde i det ellers røde kuld?!
Er det en helt skør teori eller?
Hilsen
Katrine
Jeg indleder lige med at advare: Disse billeder KAN virke anstødelige! Og jeg vil tilføje: Jeg har ikke KØBT de to katte!! Deres ejer var i færd med at dø, så de skulle aflives. Jeg blev spurgt om jeg ville have dem, og da de kun var 3 år gamle, gjorde jeg det. Heldigvis!! :D
Her kommer så lige et billede af Misepigen som illustrerr HVOR totalt mislykket den kat var!
[img:5c74e2cab6]http://i11.photobucket.com/albums/a179/daisy1110/Picture011.jpg[/img:5c74e2cab6]
Jeg fatter ikke en dyt af hvad de der perser-avlere tænker på!?! :twisted: Hendes næse var avlet væk! og dermed også bihulerne, så hun havde kronisk øjenbetændelse. Hendes mund var så skæv at hun havde problemer med at spise! :twisted: :evil:
Jeg havde også en Missedreng.
[img:5c74e2cab6]http://i11.photobucket.com/albums/a179/daisy1110/Picture031.jpg[/img:5c74e2cab6]
Han havde lidt næse, men næseborene var så små, at han havde problemer med at trække vejret, uden at snorke. Hvad f.... TÆNKER de der avlere på?? :evil: :twisted:
Nå, men, ud over div. skavanker, plus pels de ikke ville have børstet, var det et par rigtig herlige katte, som sagt, især Missepien var helt særlig!
Missedrengen var dybt traumatiseret da jeg fik ham. Han var blevet væk for de tidl ejere, og da de endelig fandt ham, var han ved at dø af sult. Nogen har vist også pint ham eller noget, for han var panisk angst for mennesker. Det tog 1½ år før han turde ligge på mig. Heldigvis elskede han at lege, selvom han var bange, så det brugte jeg meget tid på.
Jeg ville aldrig anskaffe en perser igen, pga. pelsen og denne sindssyge vanskabelse af dyrene.
Gunni, jeg har også haft Siameser. De er godt nok også specielle. Min havde en helt fantastisk personlighed. Nærmest lidt hundeagtig? Han var enormt selskabelig. :D
Ribe er herlig. Fede farver, og jeg er vild med blå øjne hos katte. Sikkert et levn fra mine siameserdage.
Her kommer så lige et billede af Misepigen som illustrerr HVOR totalt mislykket den kat var!
[img:5c74e2cab6]http://i11.photobucket.com/albums/a179/daisy1110/Picture011.jpg[/img:5c74e2cab6]
Jeg fatter ikke en dyt af hvad de der perser-avlere tænker på!?! :twisted: Hendes næse var avlet væk! og dermed også bihulerne, så hun havde kronisk øjenbetændelse. Hendes mund var så skæv at hun havde problemer med at spise! :twisted: :evil:
Jeg havde også en Missedreng.
[img:5c74e2cab6]http://i11.photobucket.com/albums/a179/daisy1110/Picture031.jpg[/img:5c74e2cab6]
Han havde lidt næse, men næseborene var så små, at han havde problemer med at trække vejret, uden at snorke. Hvad f.... TÆNKER de der avlere på?? :evil: :twisted:
Nå, men, ud over div. skavanker, plus pels de ikke ville have børstet, var det et par rigtig herlige katte, som sagt, især Missepien var helt særlig!
Missedrengen var dybt traumatiseret da jeg fik ham. Han var blevet væk for de tidl ejere, og da de endelig fandt ham, var han ved at dø af sult. Nogen har vist også pint ham eller noget, for han var panisk angst for mennesker. Det tog 1½ år før han turde ligge på mig. Heldigvis elskede han at lege, selvom han var bange, så det brugte jeg meget tid på.
Jeg ville aldrig anskaffe en perser igen, pga. pelsen og denne sindssyge vanskabelse af dyrene.
Gunni, jeg har også haft Siameser. De er godt nok også specielle. Min havde en helt fantastisk personlighed. Nærmest lidt hundeagtig? Han var enormt selskabelig. :D
Ribe er herlig. Fede farver, og jeg er vild med blå øjne hos katte. Sikkert et levn fra mine siameserdage.
Godzilla....the Donkeymom
Don't underestimate the power of denial.
Don't underestimate the power of denial.
Gunilla, jeg har som sagt arbejdet på et kattehjem og du fatter ikke hvor mange persere jeg her set der ser ud som din missepige. Det er simpelthen grotesk at man avler katte til at være så deforme.
Jeg er ikke vild med perserens udseende, men jeg er vild med deres temperament og silkepels. Jeg drømmer om en dag at eje en ragdoll. Den har fået alt det bedste fra både perser og hellig birma. Gudesmuk kat med fantastisk sind.
Jeg er ikke vild med perserens udseende, men jeg er vild med deres temperament og silkepels. Jeg drømmer om en dag at eje en ragdoll. Den har fået alt det bedste fra både perser og hellig birma. Gudesmuk kat med fantastisk sind.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Katte er dejlige...[img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/liebe/love-smiley-045.gif[/img:099e98ebe9] [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/liebe/love-smiley-045.gif[/img:099e98ebe9]
[img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/tiere/animal-smiley-030.gif[/img:099e98ebe9]
Vi havde 2 siamesere, Lillemis og Hooch, [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/liebe/love-smiley-011.gif[/img:099e98ebe9] meget specielle, som de som regel er. Det er lige en kat til mit temperement.
Hooch var slem de første år vi havde ham, en små dominant kat, der yndede at sidde på lur så højt som muligt for springe på en når man gik forbi.. Manner vores gæster kunne blive bange :mrgreen:
Han kunne også "bræge" en lige op i ansigtet, så ens blod frøs til is. Det har han tit og ofte fået en hel sofa fordi han skræmte gæsterne :mrgreen:
Lillemis (meget genialt navn), super feminin og forfinet, man er jo af ædel byrd og vi havde virkelig ondt af hende da det så ud som om Hooch altid var på nakken af hende, men med tiden var det lige omvendt... girlpower rules. Hun ville ikke aes, klappes, røres med mindre hun selv lagde op til det. Vi kunne slet ikke tage hende op uden at skulle en tur på skadestuen bagefter
Desværre måtte vi aflive dem i efteråret 2004 [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/traurig/sad-smiley-002.gif[/img:099e98ebe9], 14 år gamle. Lillemis havde haft carcinomer siden 2000 og da hun blev opereret 1 gang gav dyrlægen hende 6 måneder at leve i hvis vi ikke fik hende opereret igen, men hun var sååå syg og ulykkelig under helingsperioden og måneder bagefter, så vi valgte at give hende de måneder vi nu kunne få mens hun var frisk og rørig. Det blev til 4 år :D og hun var frisk og glad da vi valgte at lade hende følge Hooch over regnbuebroen. Vi havde hende kun på lånt tid og de havde altid været sammen.
Hooch blev pludslig fra den ene dag til den anden syg og dyrlægerne kunne ikke finde ud af hvad han fejlede, han havde en normalvægt på 5 kg, men tabte sig pludslig med lynest hast og vejede kun 2,5 kg da han blev aflivet.
siam tvillinger :mrgreen:
[img:099e98ebe9]http://www.heidi-soren.dk/Dyr/katte/katte.jpg[/img:099e98ebe9]
Hooch og hans hund
[img:099e98ebe9]http://www.heidi-soren.dk/Dyr/katte/milka_hooch.jpg[/img:099e98ebe9]
Lillemis
[img:099e98ebe9]http://www.heidi-soren.dk/Dyr/katte/KINDER.JPG[/img:099e98ebe9]
Jeg [b:099e98ebe9]VIL [/b:099e98ebe9]have kat igen, men det bliver når Milka ikke er her mere, for hun kunne kun lide sine egne katte.. Lige bortset fra Lillemis som hun var bange for... Men hun var også en Fru freddy kreuger når det tog hende *SWUCH* kløerne ude, hun var en rigtig [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/tiere/animal-smiley-031.gif[/img:099e98ebe9]
Der er ikke noget bedre end en varm [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/tiere/animal-smiley-025.gif[/img:099e98ebe9]på skødet eller i armene når man sover [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/tiere/animal-smiley-027.gif[/img:099e98ebe9]
[img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/tiere/animal-smiley-030.gif[/img:099e98ebe9]
Vi havde 2 siamesere, Lillemis og Hooch, [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/liebe/love-smiley-011.gif[/img:099e98ebe9] meget specielle, som de som regel er. Det er lige en kat til mit temperement.
Hooch var slem de første år vi havde ham, en små dominant kat, der yndede at sidde på lur så højt som muligt for springe på en når man gik forbi.. Manner vores gæster kunne blive bange :mrgreen:
Han kunne også "bræge" en lige op i ansigtet, så ens blod frøs til is. Det har han tit og ofte fået en hel sofa fordi han skræmte gæsterne :mrgreen:
Lillemis (meget genialt navn), super feminin og forfinet, man er jo af ædel byrd og vi havde virkelig ondt af hende da det så ud som om Hooch altid var på nakken af hende, men med tiden var det lige omvendt... girlpower rules. Hun ville ikke aes, klappes, røres med mindre hun selv lagde op til det. Vi kunne slet ikke tage hende op uden at skulle en tur på skadestuen bagefter
Desværre måtte vi aflive dem i efteråret 2004 [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/traurig/sad-smiley-002.gif[/img:099e98ebe9], 14 år gamle. Lillemis havde haft carcinomer siden 2000 og da hun blev opereret 1 gang gav dyrlægen hende 6 måneder at leve i hvis vi ikke fik hende opereret igen, men hun var sååå syg og ulykkelig under helingsperioden og måneder bagefter, så vi valgte at give hende de måneder vi nu kunne få mens hun var frisk og rørig. Det blev til 4 år :D og hun var frisk og glad da vi valgte at lade hende følge Hooch over regnbuebroen. Vi havde hende kun på lånt tid og de havde altid været sammen.
Hooch blev pludslig fra den ene dag til den anden syg og dyrlægerne kunne ikke finde ud af hvad han fejlede, han havde en normalvægt på 5 kg, men tabte sig pludslig med lynest hast og vejede kun 2,5 kg da han blev aflivet.
siam tvillinger :mrgreen:
[img:099e98ebe9]http://www.heidi-soren.dk/Dyr/katte/katte.jpg[/img:099e98ebe9]
Hooch og hans hund
[img:099e98ebe9]http://www.heidi-soren.dk/Dyr/katte/milka_hooch.jpg[/img:099e98ebe9]
Lillemis
[img:099e98ebe9]http://www.heidi-soren.dk/Dyr/katte/KINDER.JPG[/img:099e98ebe9]
Jeg [b:099e98ebe9]VIL [/b:099e98ebe9]have kat igen, men det bliver når Milka ikke er her mere, for hun kunne kun lide sine egne katte.. Lige bortset fra Lillemis som hun var bange for... Men hun var også en Fru freddy kreuger når det tog hende *SWUCH* kløerne ude, hun var en rigtig [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/tiere/animal-smiley-031.gif[/img:099e98ebe9]
Der er ikke noget bedre end en varm [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/tiere/animal-smiley-025.gif[/img:099e98ebe9]på skødet eller i armene når man sover [img:099e98ebe9]http://www.clicksmilies.com/s0105/tiere/animal-smiley-027.gif[/img:099e98ebe9]
Hilsen Heidi