Var det noget?
Kunne vi fx fortælle 5 ting, der betyder noget for os og hvorfor - og dermed præsentere os lidt for hinanden?
Eller hvad?
Jeg er selv i i dette hellige øjeblik med at lave mad, men hvis I synes ideen er værd at følge, så skriv!
Så skriver jeg osse - om 5 minutter når jeg har ædt!
Præsentationstråd
-
Skjold (Tidl. SL)
- Posts: 1086
- Joined: Sun 20. Nov 2005 14:08
Joh..hvorfor ikke. Det svære bliver bare at vælge 5 ting ud.
Men det der med at præsentere os selv...lave en præsentation... kan der ikke laves en løsning på det? Præsentationsforum kunne være en mulighed...spørgsmålet er bare hvor god den løsning er.
Nå, sidespor. Hvad er vigtigt for mig?
- Min ytringsfrihed er vigtig for mig, - men denne selvfølgelig under ansvar. Jeg kan lidt at debattere - og det både på skrift og i det virkelige liv. Det er vigtigt for mig at få lov at have en mening - og få muligheden for at stå ved den.
- Det er vigtigt for mig at møde udfordring i hverdagen - ellers bliver det hele da lidt kedeligt.
- Det er vigtigt for mig at kunne være mig selv, - at kunne være menneske. Privattid er et vigtigt begreb for mig. (Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide andre mennesker, det kan jeg skam godt...bare ikke al for lang tid af gangen).
- Det er vigtigt for mig at kunne vælge selv! Selv at kunne bestemme hvad jeg vil gøre ved mit liv - og selv at kunne vælge hvordan jeg vil kæmpe for at nå målene.
- Min omgangskreds (venner og familie) er vigtig for mig - hvad var jeg uden dem? Ikke ret meget!
---
Hvad er vigtigt for jer?
Men det der med at præsentere os selv...lave en præsentation... kan der ikke laves en løsning på det? Præsentationsforum kunne være en mulighed...spørgsmålet er bare hvor god den løsning er.
Nå, sidespor. Hvad er vigtigt for mig?
- Min ytringsfrihed er vigtig for mig, - men denne selvfølgelig under ansvar. Jeg kan lidt at debattere - og det både på skrift og i det virkelige liv. Det er vigtigt for mig at få lov at have en mening - og få muligheden for at stå ved den.
- Det er vigtigt for mig at møde udfordring i hverdagen - ellers bliver det hele da lidt kedeligt.
- Det er vigtigt for mig at kunne være mig selv, - at kunne være menneske. Privattid er et vigtigt begreb for mig. (Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide andre mennesker, det kan jeg skam godt...bare ikke al for lang tid af gangen).
- Det er vigtigt for mig at kunne vælge selv! Selv at kunne bestemme hvad jeg vil gøre ved mit liv - og selv at kunne vælge hvordan jeg vil kæmpe for at nå målene.
- Min omgangskreds (venner og familie) er vigtig for mig - hvad var jeg uden dem? Ikke ret meget!
---
Hvad er vigtigt for jer?
/SL
For mig betyder ære og værdighed rigtigt meget. Altså at man står ved det man mener.
Ellers så har jeg behov for at være noget for mig selv for at kunne være noget for andre.
Næstekærlighed er også en af mine værdier, da man kun har mulighed for at lære andre ordentligt at kende, hvis man lytter. Næsten alle mennesker er spændende på hver deres måde.
Er mere til originaler som til en af mængden.
Harmoni i tilværelsen betyder mere for mig som god økonomi, men det kan så skyldes jeg ikke har det store behov for materielle goder. Naboen må gerne have en større bil end min. :wink:
Har opdaget jeg ikke kan undvære at have hest der kan rides, da det er her jeg henter mine energier.
Hilsen
Britta
Ellers så har jeg behov for at være noget for mig selv for at kunne være noget for andre.
Næstekærlighed er også en af mine værdier, da man kun har mulighed for at lære andre ordentligt at kende, hvis man lytter. Næsten alle mennesker er spændende på hver deres måde.
Er mere til originaler som til en af mængden.
Harmoni i tilværelsen betyder mere for mig som god økonomi, men det kan så skyldes jeg ikke har det store behov for materielle goder. Naboen må gerne have en større bil end min. :wink:
Har opdaget jeg ikke kan undvære at have hest der kan rides, da det er her jeg henter mine energier.
Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
-
Lone
Min familie er vigtig for mig ( det skal jeg jo sige :mrgreen: )
Min selvbestemmelse og ret til at ytre mig, som jeg ville TAGE såfremt den kunne nægtes mig.
Min uafhængighed
Min ukrænkelige ret til at gøre hvad jeg vil og hvad jeg har lyst til
Min moral, etik og tro på mennesket
Og.
- at ride, mine heste, mine hunde, at læse - at læse - at læse - og at læse, og høre musik. at filosofere, at arbejde - at arbejde meningsfyldt, at plante ting ( som jeg altid glemmer at passe), at samtale med andre,
Det går jeg op i:
mennesker, menneskers liv, menneskers holdninger, hvordan de er mennesker og hvorfor ( ikke mindst)
Og så meget andet.....
Min selvbestemmelse og ret til at ytre mig, som jeg ville TAGE såfremt den kunne nægtes mig.
Min uafhængighed
Min ukrænkelige ret til at gøre hvad jeg vil og hvad jeg har lyst til
Min moral, etik og tro på mennesket
Og.
- at ride, mine heste, mine hunde, at læse - at læse - at læse - og at læse, og høre musik. at filosofere, at arbejde - at arbejde meningsfyldt, at plante ting ( som jeg altid glemmer at passe), at samtale med andre,
Det går jeg op i:
mennesker, menneskers liv, menneskers holdninger, hvordan de er mennesker og hvorfor ( ikke mindst)
Og så meget andet.....
5 ting der betyder noget for mig?
Mine børn og min mand (og min gamle hestebasse) Udfra disse tre (4) henter jeg min styrke, min kærlighed og min energi til at kunne modstå dumme uintelligente, ignorante med videre mennesker.
Min selvstændighed, min stædighed og min intelligens. For uden disse ville jeg ikke være hvor jeg er idag. (LAAANG historie).
Ære, mod, styrke og værdighed er begreber, som for mig hænger sammen og udfra dem definerer jeg mig selv og mine omgivelser.
Heste, ponyer og den energi som disse livsbekræftende væsner har i sig. Jeg savner at ha en hest som jeg kan kalde min. Jeg savner at ha med heste at gøre, mere end jeg har nu (max 2 gange om ugen).
Sjov, ballade, grove møgsjofle vittigheder. Uden grov sjofel humor af den slags der får folk til at rødme og gamle damer til at krumme tæer kan jeg sgi ikke leve. Jeg kan få en sømand til at rødme på 10 sekunder. Og jeg er pærestolt af det. :D Jeg elsker at grine. Også af mig selv. :lol:
Mine to gode veninder. De er temmelig tæt på at være de søstre som min mor ikke har født. :D
Mine børn og min mand (og min gamle hestebasse) Udfra disse tre (4) henter jeg min styrke, min kærlighed og min energi til at kunne modstå dumme uintelligente, ignorante med videre mennesker.
Min selvstændighed, min stædighed og min intelligens. For uden disse ville jeg ikke være hvor jeg er idag. (LAAANG historie).
Ære, mod, styrke og værdighed er begreber, som for mig hænger sammen og udfra dem definerer jeg mig selv og mine omgivelser.
Heste, ponyer og den energi som disse livsbekræftende væsner har i sig. Jeg savner at ha en hest som jeg kan kalde min. Jeg savner at ha med heste at gøre, mere end jeg har nu (max 2 gange om ugen).
Sjov, ballade, grove møgsjofle vittigheder. Uden grov sjofel humor af den slags der får folk til at rødme og gamle damer til at krumme tæer kan jeg sgi ikke leve. Jeg kan få en sømand til at rødme på 10 sekunder. Og jeg er pærestolt af det. :D Jeg elsker at grine. Også af mig selv. :lol:
Mine to gode veninder. De er temmelig tæt på at være de søstre som min mor ikke har født. :D
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
Lad mig se. 5 ting der betyder noget for mig...
Min familie. Jeg har ikke så stor en familie, men jeg passer vældigt på den jeg har. Min søster er min bedste ven og jeg taler med hende næsten hver dag. Hun er ca. 2 år yngre end jeg. Min mors og mit forhold er lidt forkvaklet. Hun kørte galt og mistede hukommelsen for 9 år siden. De næste 5 år passede jeg hende. Det er lidt svært at falde tilbage i mor/datter rollen når rollerne har været byttet om i så mange år.
Min far har jeg ført for nyligt fået kontalt med igen efter mange års adskillelse. Det har været hårdt at tilgive, men jeg nyder kontakten med ham i dag.
Så er jeg jo nygift så min mand (Det lyder stadig helt skørt i mine ører) er jo noget af det vigtigste i mit liv.
Og så er jeg velsignet med en vidunderlig svigerfamilie som har taget i mod mig med åbne arme og som jeg elsker højt.
Min familie og mit hjem er det vigtigste i mit liv.
Dyrevelfærd er en af de ting der ligger mig meget på sinde. Jeg har arbejdet 3 år for Inges kattehjem og er nu mere eller mindre i gang med at skabe mit eget hjem for kasserede og halvdefekte dyr. Det er blevet til 4 heste, 2 geder, 10 katte og 3 marsvin i de 1½ år vi har boet her.
Det kan vel ikke komme bag på nogen at jeg brænder for historie. Jeg elsker det. Jeg elskede universitetet og nogen dage kan jeg ikke huske hvorfor jeg stoppede. Jeg elsker at læse historie, jeg elsker at skrive historie, jeg elsker at formidle historie på enhver mulig måde. Jeg elskede endda det ufatteligt dårlige sommerjob jeg havde som museumsguide på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Jeg elsker alle former for museer og kan finde næsten hvad som helst interessant hvis bare det ligger i en fin glasmontre.
Ud over historie holder jeg meget af kunsthistorie og religion. Ja, jeg er humanist til fingerspidserne.
Jeg er samler. Det er en skøn lille hobby og når jeg nu endelig har plads nok er der vel intet i vejen for at jeg udbygger min samling.
Det jeg samler på er bøger. Jeg elsker bøger. Alle slags. De slidte nussede paperbacks som man virkelig kan se har været læst og genlæst, den pæne indbundne og de skønne gamle bøger som er meget smukke i deres fremtoning. Jeg elsker dem for deres skønhed og fordi de rummer en verden af lærdom, historier og fantasi.
Lige nu har jeg omkring 500 bøger stående i vores dagligstue. Resten er stadig pakket ned i flyttekasser. Der er et stort rum her i huset der er tiltænkt mig. (Anders har taget sit værelse i brug og det er nu fyldt med computere og mekanik. Desuden har han et værksted og en garage til sin veteranbil) Men mit rum er, efter min mening husets bedste. I øjeblikket er det soveværelse, fordi der skal rives en væg ned mellem to små værelser til vores fremtidige soveværelse. Når det er sket får jeg mit eget bibliotek. Jeg vil have 3 vægge fuldstændigt dækket af reoler. Ved den sidste væg skal der stå et skrivebord under vinduet. Jeg har fået et gammelt skrivebord af Anders morfar. Det har tilhørt hans morfar. Det er lidt slidt, men meget fint udført. Jeg elsker gamle møbler. Ligesom bøger rummer de en masse sjæl. Midt i mit bibliotek skal stå en gammel brun chesterfield ørelænestol med tilhørende forskammel og bag den en standerlampe. Andre møbler skal der ikke være. Jeg har drømt om det rum siden jeg som 8-årig købte min første antikke bog med gotiske bogstaver for mine lommepenge. Og nu er det så tæt på at jeg kan smage det.
Nu jeg sidder og tænker på hvad der er vigtigt for mig kan jeg pludselig komme på tusindvis af ting. Det er jo ren terapi det her. Men den sidste ting jeg vil nævne er mine venner. Jeg har ikke særligt mange virkelige venner. Der er 3. 4 hvis man tæller Anders med, men nu er han altså under familie. Ud over dem er der en hel flok bekendte som jeg har mere eller mindre kontakt med, men det er de 3 der virkelig tæller. Det er ikke dem jeg taler mest med. Mest fordi de ikke er på nettet hvor jeg virkelig bruger uforholdsmæssigt meget tid, men det er bare dem der er vigtigst. Det er dem der altid er der for mig og dem der altid har været der.
Lykke er min søster, men også min bedste ven. Vi har opfundet ordet søsterven fordi vi ikke synes hverken søster eller ven helt dækkede. Vi er i telepatisk kontalt konstant om man så må sige. Jeg kan altid mærke om hun er ked af det eller glad og hun læser mine tanker lige så let. Selv over store afstande og selv om vi ikke er sammen eller taler sammen. Hun kan ringe ud af det blå og spørge hvad der er i vejen fordi hun kan mærke at jeg er trist. Det er skræmmende, men på den anden side også betryggende at hun er der.
Susan har været min veninde siden den dag vi startede i skole. Så det er næsten 23 år. Og når man tænker på at jeg er knap 28 er det alligevel en rum tid. Sjovt nok har vi ikke meget til fældes. Ikke de samme meninger og holdninger og ikke de samme interesser. Men vi modspiller hinanden godt og vi kan slet ikke undvære hinanden. Hun og hendes søster er hestepiger så vi har lidt fundet en fælles grund efter jeg har fået heste.
Tina er Susans lillesøster. Og min næsten. Hun var 2 år da jeg mødte hende første gang og hun har været min faste gå-i-byen makker i årevis.
Hun er nu flyttet med kæresten til Jylland og jeg glæder mig helt vildt til at skulle besøge hende her i foråret. Vi er meget mere ens end Susan og jeg, men vi har ikke samme historie der binder os sammen.
Det var de 5 ting jeg havde valgt ud som de vigtigste for mig. Håber der er mange der skriver og præsenterer sig selv.
Min familie. Jeg har ikke så stor en familie, men jeg passer vældigt på den jeg har. Min søster er min bedste ven og jeg taler med hende næsten hver dag. Hun er ca. 2 år yngre end jeg. Min mors og mit forhold er lidt forkvaklet. Hun kørte galt og mistede hukommelsen for 9 år siden. De næste 5 år passede jeg hende. Det er lidt svært at falde tilbage i mor/datter rollen når rollerne har været byttet om i så mange år.
Min far har jeg ført for nyligt fået kontalt med igen efter mange års adskillelse. Det har været hårdt at tilgive, men jeg nyder kontakten med ham i dag.
Så er jeg jo nygift så min mand (Det lyder stadig helt skørt i mine ører) er jo noget af det vigtigste i mit liv.
Og så er jeg velsignet med en vidunderlig svigerfamilie som har taget i mod mig med åbne arme og som jeg elsker højt.
Min familie og mit hjem er det vigtigste i mit liv.
Dyrevelfærd er en af de ting der ligger mig meget på sinde. Jeg har arbejdet 3 år for Inges kattehjem og er nu mere eller mindre i gang med at skabe mit eget hjem for kasserede og halvdefekte dyr. Det er blevet til 4 heste, 2 geder, 10 katte og 3 marsvin i de 1½ år vi har boet her.
Det kan vel ikke komme bag på nogen at jeg brænder for historie. Jeg elsker det. Jeg elskede universitetet og nogen dage kan jeg ikke huske hvorfor jeg stoppede. Jeg elsker at læse historie, jeg elsker at skrive historie, jeg elsker at formidle historie på enhver mulig måde. Jeg elskede endda det ufatteligt dårlige sommerjob jeg havde som museumsguide på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Jeg elsker alle former for museer og kan finde næsten hvad som helst interessant hvis bare det ligger i en fin glasmontre.
Ud over historie holder jeg meget af kunsthistorie og religion. Ja, jeg er humanist til fingerspidserne.
Jeg er samler. Det er en skøn lille hobby og når jeg nu endelig har plads nok er der vel intet i vejen for at jeg udbygger min samling.
Det jeg samler på er bøger. Jeg elsker bøger. Alle slags. De slidte nussede paperbacks som man virkelig kan se har været læst og genlæst, den pæne indbundne og de skønne gamle bøger som er meget smukke i deres fremtoning. Jeg elsker dem for deres skønhed og fordi de rummer en verden af lærdom, historier og fantasi.
Lige nu har jeg omkring 500 bøger stående i vores dagligstue. Resten er stadig pakket ned i flyttekasser. Der er et stort rum her i huset der er tiltænkt mig. (Anders har taget sit værelse i brug og det er nu fyldt med computere og mekanik. Desuden har han et værksted og en garage til sin veteranbil) Men mit rum er, efter min mening husets bedste. I øjeblikket er det soveværelse, fordi der skal rives en væg ned mellem to små værelser til vores fremtidige soveværelse. Når det er sket får jeg mit eget bibliotek. Jeg vil have 3 vægge fuldstændigt dækket af reoler. Ved den sidste væg skal der stå et skrivebord under vinduet. Jeg har fået et gammelt skrivebord af Anders morfar. Det har tilhørt hans morfar. Det er lidt slidt, men meget fint udført. Jeg elsker gamle møbler. Ligesom bøger rummer de en masse sjæl. Midt i mit bibliotek skal stå en gammel brun chesterfield ørelænestol med tilhørende forskammel og bag den en standerlampe. Andre møbler skal der ikke være. Jeg har drømt om det rum siden jeg som 8-årig købte min første antikke bog med gotiske bogstaver for mine lommepenge. Og nu er det så tæt på at jeg kan smage det.
Nu jeg sidder og tænker på hvad der er vigtigt for mig kan jeg pludselig komme på tusindvis af ting. Det er jo ren terapi det her. Men den sidste ting jeg vil nævne er mine venner. Jeg har ikke særligt mange virkelige venner. Der er 3. 4 hvis man tæller Anders med, men nu er han altså under familie. Ud over dem er der en hel flok bekendte som jeg har mere eller mindre kontakt med, men det er de 3 der virkelig tæller. Det er ikke dem jeg taler mest med. Mest fordi de ikke er på nettet hvor jeg virkelig bruger uforholdsmæssigt meget tid, men det er bare dem der er vigtigst. Det er dem der altid er der for mig og dem der altid har været der.
Lykke er min søster, men også min bedste ven. Vi har opfundet ordet søsterven fordi vi ikke synes hverken søster eller ven helt dækkede. Vi er i telepatisk kontalt konstant om man så må sige. Jeg kan altid mærke om hun er ked af det eller glad og hun læser mine tanker lige så let. Selv over store afstande og selv om vi ikke er sammen eller taler sammen. Hun kan ringe ud af det blå og spørge hvad der er i vejen fordi hun kan mærke at jeg er trist. Det er skræmmende, men på den anden side også betryggende at hun er der.
Susan har været min veninde siden den dag vi startede i skole. Så det er næsten 23 år. Og når man tænker på at jeg er knap 28 er det alligevel en rum tid. Sjovt nok har vi ikke meget til fældes. Ikke de samme meninger og holdninger og ikke de samme interesser. Men vi modspiller hinanden godt og vi kan slet ikke undvære hinanden. Hun og hendes søster er hestepiger så vi har lidt fundet en fælles grund efter jeg har fået heste.
Tina er Susans lillesøster. Og min næsten. Hun var 2 år da jeg mødte hende første gang og hun har været min faste gå-i-byen makker i årevis.
Hun er nu flyttet med kæresten til Jylland og jeg glæder mig helt vildt til at skulle besøge hende her i foråret. Vi er meget mere ens end Susan og jeg, men vi har ikke samme historie der binder os sammen.
Det var de 5 ting jeg havde valgt ud som de vigtigste for mig. Håber der er mange der skriver og præsenterer sig selv.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Åh, altså - ikke lige idag - mit føl er kommet til skade :(
Det kunne være fedt, hvis kunne lave noget med nogle ordentlige præsentationer =D>
Men indtil vi finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre, kunne vi vel godt lave et præsentationsforum...
Det kunne være fedt, hvis kunne lave noget med nogle ordentlige præsentationer =D>
Men indtil vi finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre, kunne vi vel godt lave et præsentationsforum...
Venlig hilsen
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lone den Anden
Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Et præstationsforum ville være en kærkommen idé - siger jeg, der har så svært ved at se mig selv i øjnene - og derved skrive en ordentlig præsentation.
Det der er vigtigst for mig i alt hvad jeg gør er accept - det eneste jeg virkelig angler efter (det har noget at gøre med en laaaang og træls historie om mobning at gøre). Accept fra mine medmennesker (det er svært) og accept fra mine firbenede venner. Det sidste har hidtil været det mest givende, og jeg har stadig MEGET svært ved at knytte mig til mennesker. Især hvis jeg føler at de sætter sig på mig og FORLANGER min udelte opmærksomhed.
Det er gået op for mig, at det betyder meget for mig at lære at ride "rigtigt" - og i dette ligger også det at forstå "min" hest. Når Hoffa kommer mig travende og vrinskende i møde, er det en glæde for mig, som ikke jeg slet ikke kan forklare andre - ikke mindst, fordi jeg kun er hans part.
Min veninde Anne-Mette gennem - ja - også 23 år er også vigtig for mig. Ikke fordi vi taler sammen i tide og i utide, men fordi jeg ved at hun vil være der for mig uanset tid og sted, og at hun måske er det eneste menneske, overfor hvem jeg ikke føler at jeg behøver at forstille mig.
Min mor har jeg et lidt ambivalent forhold til. Hun er efterhånden stærkt dement, og det er svært at få billedet af min mor til at passe med denne skygge af en person, jeg har kendt og elsket. Det er lidt hårdt at sige, men jeg føler at den, der efterhånden lider mest ved hendes sygdom er min far, og det er hos ham, min største grad af medfølelse ligger. Ham tænker jeg til gængæld på mere end tit, og jeg ville ønske, at jeg var tættere på rent fysisk, så jeg kunne støtte ham mere end jeg nu kan. (Lone Beck - send en venlig tanke over marken - så er du sød)
Min mand betyder naturligvis også meget for mig, men jeg kan mærke, at tilliden her heller ikke altid er på plads. Det er - efter 6 år sammen - stadig svært for mig at åbne mig op for ham, og det er efterhånden et problem, men dog et problem, som jeg er opmærksom på, og forsøger at arbejde med.
Ja, det er terapi dette her - så det klodser!!
Det der er vigtigst for mig i alt hvad jeg gør er accept - det eneste jeg virkelig angler efter (det har noget at gøre med en laaaang og træls historie om mobning at gøre). Accept fra mine medmennesker (det er svært) og accept fra mine firbenede venner. Det sidste har hidtil været det mest givende, og jeg har stadig MEGET svært ved at knytte mig til mennesker. Især hvis jeg føler at de sætter sig på mig og FORLANGER min udelte opmærksomhed.
Det er gået op for mig, at det betyder meget for mig at lære at ride "rigtigt" - og i dette ligger også det at forstå "min" hest. Når Hoffa kommer mig travende og vrinskende i møde, er det en glæde for mig, som ikke jeg slet ikke kan forklare andre - ikke mindst, fordi jeg kun er hans part.
Min veninde Anne-Mette gennem - ja - også 23 år er også vigtig for mig. Ikke fordi vi taler sammen i tide og i utide, men fordi jeg ved at hun vil være der for mig uanset tid og sted, og at hun måske er det eneste menneske, overfor hvem jeg ikke føler at jeg behøver at forstille mig.
Min mor har jeg et lidt ambivalent forhold til. Hun er efterhånden stærkt dement, og det er svært at få billedet af min mor til at passe med denne skygge af en person, jeg har kendt og elsket. Det er lidt hårdt at sige, men jeg føler at den, der efterhånden lider mest ved hendes sygdom er min far, og det er hos ham, min største grad af medfølelse ligger. Ham tænker jeg til gængæld på mere end tit, og jeg ville ønske, at jeg var tættere på rent fysisk, så jeg kunne støtte ham mere end jeg nu kan. (Lone Beck - send en venlig tanke over marken - så er du sød)
Min mand betyder naturligvis også meget for mig, men jeg kan mærke, at tilliden her heller ikke altid er på plads. Det er - efter 6 år sammen - stadig svært for mig at åbne mig op for ham, og det er efterhånden et problem, men dog et problem, som jeg er opmærksom på, og forsøger at arbejde med.
Ja, det er terapi dette her - så det klodser!!