Jeg forstår stadig ikke den med ikke at skade. Skulle wikileaks så ikke lække? Eller skal vi erkende, at ytringer har konsekvenser og kan skade andre og så overveje hvem ens ytringer evt. vil skade og om det er sagen værd?
Jeg ved ikke, om jeg udtrykker mig særligt uklart i denne sammenhæng, men jeg vil gerne ansøge om tilladelse til at ændre formuleringen "skade" til "bringe i fare". Og "andre" til "uskyldige" - så kan vi måske skændes lidt om, hvem det så er
Altså f.eks. hvis en politiker har lavet noget snavs, og man kommer til at skrive det i avisen, ødelægger det jo nok hans karriere (måske), og det er helt i orden, det er faktisk journalisters eksistensgrundlag at udføre denne slags arbejde, selv om politikeren "tager skade". Det er ikke avisen, der gør skade på politikerens karriere. Det er ham selv...
Det medfører så nogle ansvar og problemstillinger, for hvis man f.eks. bringer den pågældende historie på et for tyndt grundlag, og det viser sig at politikeren slet ikke havde lavet snavs, er det pludselig avisen og ikke politikeren selv, der har ødelagt hans karriere. Det er naturligvis ikke i orden. Derfor er der også nogle presseetiske regler, selv om vi i Danmark har ytringsfrihed.
Etik er vel egentlig nøgleordet, når vi taler om, hvad man skal og ikke skal ytre. Etik handler om omkostning og udbytte, eller med andre ord:
Hvor ondt gjorde det på troende muslimer at bringe billeder af Mohammed i JP?
Og hvor vigtigt var det at gøre det?
Første spørgsmål er svært at svare på, når man ikke er muslim, og selv hvis man var muslim, ville man sikkert ikke opleve det præcis ligesom alle andre muslimer. En ting kan vi dog være sikre på: Det er på nuværende tidspunkt komplet umuligt at skelne mellem den anstødelse, tegningerne i sig selv har vakt og den anstødelse som det efterfølgende propagandacirkus med totalt uvedkommende billeder af grise mm, som angiveligt skulle være karikaturer af Mohammed af dansk oprindelse, har vakt. Der er altså ikke nogle af os her eller nogen i hele verden, der sidder med facit af den anstødelse, som mohammedtegnerne alene har forårsaget.
Det faktum at vi ikke kan besvare det første spørgsmål, betyder, at spørgsmål nummer to bliver lidt irrelevant. Hvor vigtigt var det at bringe tegningerne af Mohammed i JP? Det kan jo være lige meget, når vi ikke ved, hvad omkostningerne reelt har været. Men jeg vil mene, at det er uhyre vigtigt.... næsten noget af det mest vigtige overhovedet, at man *KAN* bringe sådanne tegninger. At man har mulighed for det, uanset om jeg personligt mener, det er i god eller dårlig smag at gøre det. Muligheden for at bringe tegningerne kan man kun afsøge ved at gøre det, så i den forstand var de nødvendige. Og man må sige, at efterdønningerne er den bedste dokumentation for at der holdt en hel bunke gamle cykler parkeret i den pågældende demokratiske brandvej. Jeg fortryder ikke tegningerne, uagtet at jeg godt kan være enig i at de var usmagelige. Der findes masser af usmagelige ting med 100% eksistensberettigelse.
M.h.t. holocaust-jokes, må man se dem i det samme, etiske perspektiv. Hvor nødvendigt og samfundsrelevant er det at fortælle holocaust-jokes? Og hvor ondt gør det på dem, der føler sig krænket? Jeg sidder ikke med svarene, og jeg mener personligt at den slags vittigheder er ulækre... men er det godt eller skidt for demokratiet at tillade dem? Det må komme an på formålet med dem, som der er én, der skriver længere oppe.
Så er vi tilbage med formålet med mohammedtegningerne. Det var vel ikke - som jeg forstår det - at krænke andres ret til udøvelse af en religion, men for at assertere/afprøve sin egen ret til at gøre grin med ét af dens tabuer. Det må og skal være tilladt, IMO.
Mvh
Julie
så derfor har jeg ikke set, hvordan tråden har udviklet sig.