Mette, hvor har jeg skrevet, at Susans ryttere rider dårligt? Man behøver altså ikke at ride dårligt bare fordi man har en hest, der takter lidt urent, og bukker nakken. Man behøver blot at være foruden værktøjerne til at uddanne den, således at den ikke gør det.
At Lille Lise og hendes fætter, dennes nabo og naboens farmor siger, at de rider efter træningsskalaen, eller på konspikuøs vis begynder at bruge alle de samme ord og alle de samme forklaringer som Kirsten fem minutter efter at Kirsten er blevet verdensberømt på indernettet, kan jeg hverken hidse mig op over eller gøre noget ved.
Men Susan kom som professionel træner "kollega til kollega" og søgte hjælp og vejledning hos Kirsten omkring en hest, hun ikke kunne komme videre med. Kirsten brugte timer på at tegne, pege og forklare - både i mit ridehus og i telefonen senere, så Susan måske kunne komme lidt videre med hesten (det viste sig at den havde nogle kiropraktiske problemer, hvilket Kirsten spottede, og gjorde Susan opmærksom på). Kirsten øste gavmildt ud af sin viden og erfaring, og ganske få dage efter var Susan begyndt at undervise sine elever i "biomekanisk korrekt ridning" og skrev side op og side ned på HN om takt og nakkebånd og halshvirvler og jeg skal give dig - ting som hun stort set aldrig havde hørt om en uge tidligere, men som hun lige havde fået forklaret i store træk af Kirsten. Jeg må med skam melde, at jeg selv var medvirkende hertil, og jeg bærer en stor del af ansvaret for at det gik så galt, men dengang vidste jeg dels ikke, hvor unikt det, som Kirsten kan, det er... og jeg troede jo desuden på at Susan var oprigtigt interesseret i at lære at ride på den måde.
Grunden til Kirstens popularitet er jo ikke at hun kan udtale ordene "remonte" eller "træningsskala" - som du selv pointerer, er der mange, der kan det. Kirstens popularitet skyldes at hun formår at vise og forklare de elementer af grundridningen
i praksis, som de fleste trænere enten springer let og elefant hen over eller som de forsøger sig med, men ikke kan finde ud af.
Der var én, der skrev længere oppe, noget i retning af: Jamen man har jo kun set Kirsten-heste gå let grundridning. Ja tak... og hvor mange trænere kan rent faktisk finde ud af at grundride en hest? Vi taler om grundridning som om "det er jo bare grundridning", men grundridning er fandeme svært, synes jeg i hvert tilfælde. Når man har grundredet en hest (eller haft den i redressur
) så har man ikke bare lært den at gå frem og stå og dreje og "ikke bøje nakken". Så har man sgu lært den at bære rytter uden spændinger, være lydig, og honorere halve parader for sædet, sætte sig bagtil på forlangende (omend kun lidt, afhængig af hvor stærk den er) og forblive taktfast og fremme til biddet, selv når den rides mere rejst fortil. Så er man godt på vej op igennem træningsskalaen, hvor takt som bekendt er det nederste trin. Hvis hesten taber takten så snart den ikke går med snuden i sandet, eller hvis den ikke sætter sig på bagbenene, når man står imod med sædet, så er den ikke grundredet. I hvert tilfælde ikke, hvis grundridning stadig betyder det samme, som det betød i gamle dage, nemlig forberedelse af remonten til den videre dressur.
Mvh
Julie