Oh, oh... Godt nytår alle sammen! Ja nu er vi jo faktisk allerede godt i gang med 2014... tiden flyver af sted, synes jeg, og jeg kan godt nogle gange savne dengang, jeg var barn, og alting bare gik lidt langsommere.
Men, men... tilbageblik... 2013 var et meget blandet år for mit vedkommende, synes jeg. Jeg vil dog vælge at lægge mit fokus på det positive, som bl.a. var, da min dejlige Jack flyttede ind, og alle de skønne succesoplevelser han og jeg har haft henover året. Det har været SKØNT at føle sig som rigtig hestepige igen.
Året 2013 bød også på andre nye familiemedlemmer; et par fugle, et par marsvin og seneste skud på stammen; vores omplaceringskat, Amanda, som stadig er så ny hos os, at hun er i gang med at falde til.
Sidst, men ikke mindst, blev 2013 året, hvor jeg fandt ud af, hvad jeg gerne vil med min fremtid, når jeg engang har fået alt det praktiske og økonomiske på plads; jeg vil gerne være naturvejleder.
Og hvad så med 2014? Tjah... det bliver året, hvor Stuntman skal tilrides, og hvor Falle skal i træning og gøres ryttervant. Jeg er meget spændt på, om Stuntman og jeg vil kunne komme til at passe sammen ridemæssigt; han er en bestemt herre med en stærk psyke og sin egen mening om tingene, som han ikke er bange for at vise (talk to the butt, jackass), og jeg kan godt være lidt nervøs for, om jeg er for "blød" og forsigtig til at kunne ride ham. Men nu får vi se... der er jo ingen grund til at tage sorgerne på forskud.
Det skulle også gerne blive året, hvor kæresten og jeg får gjort lidt ved huset og grunden... det begynder at se træls ud, fordi vores fokus har ligget andre steder de seneste år, og nu går den altså ikke længere.
Ellers må tiden vise, hvad året har at byde på.
![Smil :-)](./images/smilies/bleg_smil.gif)