Ihvertfald ser jeg MANGE skilte med så graverende fejl i at jeg er ved at eksplodere af arrigskab
![Brok :brok:](./images/smilies/ny_blabla.gif)
Når nu ens job er at lave skilte - hvorfor checker man så ikke stavningen?
I dag så jeg med store bogstaver bag på en bil:
"Installér jordvarme -
Halvere varmeregningen"
Jamen for fanden!!!
![Hovedet mod muren :mur:](./images/smilies/ny_mur.gif)
Hvem er idioten? Reklame manden der har fundet på sloganet?
Er det ham der har lavet de selvklæbende bogstaver til bilen?
Eller ham der har sat dem på? Eller alle 3?
Der hvor min mand arbejder havde de et reklamebureau på opgaven at lave nyt slogan og logo... De kom op med
"Når indeklima er vigtig" - de fik så ikke opgaven!
![Tudegrin :viben:](./images/smilies/ny_lol.gif)
Så er der også en hel del folk ansat på EB og BT som ikke helt magter deres job. De har vel ellers stavekontrol og den slags til deres rådighed, men nej... den ene graverende fejl efter den anden.
Og så skal vi slet ikke snakke om dem der laver de håndmalede skilte i Kvickly... Den anden dag så jeg et skilt med "Tyriske tehorn"
![Tudegrin :viben:](./images/smilies/ny_lol.gif)
Jeg kan også lave slå- og stavefejl... men når jeg i mit job laver materiale der skal præsenteres for kunder, så læser jeg det igennem igen og igen - og får også andre til det. Det er da for pinligt ikke at gøre det...!
Har I set nogle sjove stavefejl for nylig? Eller andre fejl på skilte eller lignende...